HØJER EFTERSKOLE

WE ARE FAMILY

CS2, LoL, Kampsport, Japansk og Gastronomi alt sammen på én efterskole

Fællesskab, nærvær og spændende fag

På Højer Efterskole har vi skabt et tæt og trygt fællesskab, hvor der er plads til alle. Her er du, dine interesser og dine ønsker for fremtiden i fokus. Med udgangspunkt i vores fleksible skoledag med valgfag, linjefag og boglige fag kan du dyrke dine interesser, så du opnår et spændende og udviklende efterskoleår.

På Højer Efterskole inddrager vi praktisk og kreativ udfoldelse i vores boglige fag. Udover de boglige fag tilbyder vi også linjefag som kampsport, CS2, gastronomi og japansk og derudover har vi mange spændende valgfag.

Vi har en skole, hvor alle kender alle. Her vil der være omsorg med blik og sans for den enkelte. Her tør vi være tydelige og ærlige, og vi gør det altid med ordentlighed. Ærlighed og ordentlighed går hånd i hånd.

Ønsker du fællesskab og udvikling? – book en rundvisning, så du kan opleve stemningen her på Højer Efterskole.

Ronni B. Schmidt

Forstander

Bliv ringet op!

Hej, jeg hedder Anette og er sekretær på Højer Efterskole.

Jeg er klar til at rådgive og hjælpe dig.

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker at booke en rundvisning hos os, bedes du bruge denne formular, og jeg vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Vores-Linje-LP 2024

Historie

Højer Efterskole er bygget i 1951. Kredsen bag skolens grundlæggelse ønskede dengang at styrke danskheden i denne del af grænselandet, og skolen fik derfor navnet Den Danske Ungdomsskole i Højer. Senere ændredes navnet til Højer Ungdomsskole, og i 2010 blev det vedtaget, at skolen fremover skulle hedde Højer Efterskole.

Den Danske Ungdomsskole i Højer startede i 1951 som en ren pigeskole for 50 piger, men blev i 1959 en skole for begge køn. Siden har elevholdene fordelt sig med næsten lige mange drenge og piger. Skolen rummer nu plads til 105 elever.

Højer Efterskole har gennem hele sin historie været drevet som en skole, hvor man har lagt vægt på gymnastik, på de boglige fag samt praktisk/kreative blokfag. I dag profilerer vi os på kampsport, CS2, japansk, craft (kreativ linjefag), gastronomi samt fællesgymnastik og et tæt og trygt fællesskab.

Er du klar til at udforske dine interesser og udvikle dine evner på en unik efterskole? Hos os tilbyder vi spændende fag som kampsport, esport, gastronomi, japansk, craft, gymnastik og meget andet – den alsidige og fleksible skoledag bidrager til anderledes og lærerig hverdag.

Tøv ikke med at booke et besøg på vores skole, så du kan opleve miljøet og fællesskabet på egen krop. Hvis du allerede har besluttet dig for at tage det næste skridt i din uddannelse, kan du tilmelde dig vores skole og være en del af et inspirerende fællesskab.

Vil du læse mere om vores forskellige fagtilbud, så se vores oversigt over klasser og fag. Vi ser frem til at byde dig velkommen på vores efterskole!

Bliv ringet op!

Ønsker du at booke en rundvisning hos os, bedes du bruge denne formular, og jeg vil vende tilbage når det passer til tig.

Book et besog(lp)