Prisen på et efterskoleophold

Prisen afhænger af forældrenes indkomst, og dermed hvor stort et statstilskud I kan få. Ugeprisen på Højer Efterskole er i skoleåret 2023/2024 er prisen kr. 2.700 pr. uge. Staten yder en støtte til forældrebetalingen. Denne støtte afhænger af husstandens indkomst. Så den endelige pris afhænger af statstilskuddet. Prisen kan beregnes på efterskole.dk.

Beregn din pris ved at klikke her.

Sønderjyske elever kan desuden søge tilskud til skolepengene gennem Sønderjysk Skoleforening.

Følgende er inkluderet i skolepengene:

  • ⦿ Undervisning.
  • ⦿ Kost.
  • ⦿ Logi.
  • ⦿ Ekskursioner ud af huset.
  • ⦿ Arrangementer på skolen.
  • ⦿ Skitur og skolerejser.
  • ⦿ Opvisninger.
  • ⦿ Musical.
  • ⦿ Udveksling.
  • ⦿ Skoletøj.

Indmeldelsesgebyr

Når du melder dig ind på Højer Efterskole, skal du betale et indmeldelsesgebyr på kr. 500. Dette beløb refunderes ikke. Bekræftelse på indmeldelse sendes efter skolens modtagelse af indmeldelsesgebyr på kr. 500, som indbetales på: reg.nr. 7970 – konto nr.: 0002005822.

Vi opkræver desuden et optagelsesgebyr på kr. 3.000. Beløbet opdeles i to rater med første betaling i efteråret, året før du skal starte, og anden betaling i foråret før du skal starte. Gebyret tilbagebetales ikke.

Forældrebetalingen bliver opkrævet i 11 rater med første betaling 1. juni inden skolestart, og derefter betaling 1. august til 1. maj i skoleåret.

Vedrørende afbrudt skoleophold:

Hvis elev eller forældre ønsker at afbryde skoleopholdet i utide, skal det ske med fire ugers varsel til udgangen af kursusuge. Varslet opsigelse forudsætter, at eleven fortsætter sit skoleophold, indtil det varslede ophør.

Forældre eller værge forpligter sig også til at betale skolepenge i fire uger ekstra, hvis opholdet afbrydes i utide, hvad enten det afbrydes af skolen eller fra elevens side. Hertil ydes ikke elevstatsstøtte – dvs. fire ugers skolepenge uden statsstøtte = i skoleår 2024/2025: 4 x 2.750.

Ved framelding senere end 14 dage før efterskoleopholdets start opkræves et gebyr på kr. 3.000.