Information til kommende elever
Inden dit første efterskoleår, vil du ret naturligt have en masse ubesvarede spørgsmål. Mange af de spørgsmål, vil du ret hurtigt få besvaret, når du ankommer. Herunder finder du en pakkeliste, samt en liste over hvad du må og ikke må medbringe. Hvis du har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Pakkeliste til efterskolen
Hvad SKAL medbringes?
- Skole- og computertaske.
- Sengetæppe.
- Vasketøjskurv.
- Sengelinned, dyne, hovedpude og rullemadras.
- Lommeregner (skal kunne potensregning).
- Skriveredskaber.
- Idrætstøj.
- Indendørs- og udendørssko.
- Cykel i køreklar stand, cykelhjelm, lappegrej og cykelpumpe.
- Sovepose og liggeunderlag.
- Gul- og blå sygesikringskort.
- Pas.
Hvad MÅ medbringes?
- Bærbar computer (anbefales at medbringe).
- Mobiltelefon.
Hvad må IKKE medbringes?
- Husdyr.
- Fjernsyn.
- Kogeplader, køleskab, brødrister, toastmaskine.
- Elkoger, kaffemaskine og varmeblæser.
- Knive og andre “våben”.
- Elektroniske spillemaskiner.
Ferier
Skolen holder lukket i efterårsferien (uge 42), juleferien (uge 52 + 1) og vinterferien (uge 7). Vær opmærksom på at vi går i skole mandag til onsdag før påske.
Weekender
Vi har fire forskellige slags weekender på skolen:
1. Almindelig weekend:
Når undervisningen slutter fredag kl. 14.15, kan du enten blive på skolen eller tage hjem hele weekenden og komme igen søndag 17.30-21.30. Programmet for weekenden på skolen tilrettelægges i samarbejde med de pågældende vagtlærere.
2. Bliveweekend:
Nogle weekender er der bliveweekender med særlige arrangementer f.eks. deltagelse i løb, koncertweekender el.lign.
Du skal blive på skolen i disse weekender, og skal deltage i aktiviteter og muligvis undervisning.
3. Gymnastikweekender i opvisningsperioden:
Gymnastikweekender er obligatoriske. Du skal derfor regne med at tilbringe de fleste weekender i opvisningsperioden på skolen. Der vil i begrænset omfang være mulighed for at tage hjem.
4. Hjemrejseweekend:
Disse weekender er fredag og/-eller mandag undervisningsfri, idet undervisningen er henlagt til andre tidspunkter. Meningen er, at de bruges til tandlægebesøg eller lignende. Hvis fredag er undervisningsfri, slutter undervisningen torsdag kl. 14.15, og man møder ind igen søndag aften. Hvis mandag er undervisningsfri, slutter undervisningen fredag kl. 14.15, og man møder ind igen mandag aften kl. 18.30-21.30.