Højer Efterskole
Højer Efterskole er bygget i 1951. Kredsen bag skolens grundlæggelse ønskede dengang at styrke danskheden i denne del af grænselandet, og skolen fik derfor navnet Den Danske Ungdomsskole i Højer. Senere ændredes navnet til Højer Ungdomsskole, og i 2010 blev det vedtaget, at skolen fremover skulle hedde Højer Efterskole.
Den Danske Ungdomsskole i Højer startede i 1951 som en ren pigeskole for 50 piger, men blev i 1959 en skole for begge køn. Siden har elevholdene fordelt sig med næsten lige mange drenge og piger. Skolen rummer nu plads til 90 elever.
Højer Efterskole har gennem hele sin historie være drevet som en skole, hvor man har lagt vægt på gymnastik, på de boglige fag samt praktiske – og kreative blokfag. I dag profilerer vi os på kampsport, e-sport, japansk, samt fællesgymnastik og et tæt og trygt fællesskab.
Skolens historie
Højer Efterskole er placeret i grænseegnen, hvor de kulturelle forskelle mellem dansk og tysk ved skolens start var ganske store. Egnen bar stadig præg af grænsedragningen i 1920, og derfor opstod ideen til at lave Den Danske Ungdomsskole i Højer. En af bagmændene bag skolen, præsten N.P. Nielsen, formåede sammen med mange andre at samle midler ind, blandt andet hos fynske godsejere, så skolen kunne blive bygget og starte i 1951.
Hovedbygningen blev bygget, og ungdomsskolen var moderne med alle de faciliteter, en skole på det tidspunkt burde have.
I 1983 blev elevtallet udvidet, og der blev bygget en ny elevfløj. I 1987 var elevtallet 82. I 1990 blev skolen forsynet med en hal, som igen blev udvidet i 1994, hvor der blev tilføjet nye undervisningslokaler. Efterfølgende har efterskolen bygget nye elevværelser i 2000 (vestfløjen) og samtidig forbedret de gamle værelser, så skolen alt i alt fremstår moderne og velholdt.
I foråret 2008 indviedes en ny spisesal og nyt køkken. Det gamle køkken og spisesal blev i 2009 bygget om til fysiklokale.
Gennem skolens historie har der været følgende forstanderpar/forstandere:
1951
Carla
Schibler
1959
Anni og Hans
Bogh
1965
Inger og
Marius Høier
1981
Bodil Kjelldorf
og Daniel Eiler
1987
Bodil og
Wolfgang Dibbern
2005
Lone og
Palle Pors
2011
Kim
Pedersen
2012
Erling
Joensen
2012
Agnes
Østergaard
2016
Mikkel
Fjord-Larsen
2023
Mads Hegaard
Hansen
Nuværende
Ronni Bindet
Schmidt
Højer Efterskoles formål
”Stk. 4. Institutionens formål er at drive en grundtvigsk præget, dansk efterskole indenfor rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Desuden skal skolen, i det omfang bestyrelsen finder det ønskeligt, give plads for et dansk folkeligt arbejde og støtte egnens nationale og kulturelle liv – i det omfang, det kan forenes med efterskolevirksomheden.”
Det betyder i praksis, at skolen er:
1. Forankret i et grundtvigsk livs- og menneskesyn med en hverdag præget af traditionelle efterskoleværdier som fortælling, morgensang, oplysning og livsduelighed.
2. Historisk forankret i dansk kulturhistorie og i grænselandets historie og geografi.
Det betyder i praksis, at skolen vil:
Et gensidigt forpligtende fællesskab, hvor respekt er nøgleordet. Hvor der er ”ordentlighed” i kommunikation og praksis.
Vi vil et tæt og trygt fællesskab, hvor alle kender alle, og hvor der er blik og omsorg for den enkelte, samtidig med at man yder sit i forhold til fællesskabet.