Mad

Madlavning for alle

På madlinjen kan alle være med. Madlavning er en af de fag, hvor vi ikke rigtig kan bruge ordet niveaufordeling. Alle kan lære at skabe et måltid, og der er ingen konkurrence. Uanset din baggrund, så er interessen og glæden ved at lave mad det vigtigste. 

I et køkken har alle typisk forskellige kompetencer, som man kan udnytte på kryds og tværs. Det giver et rigtig fedt læringsfællesskab, hvor vi kan lære meget af hinanden. En stor del af madlavning, handler om at lære, at arbejde sammen. Faget er meget bredt og det er svært at være god til det hele.

Madholdet plejer typisk at være en lille hyggelig gruppe på 5-10 elever. Det giver mulighed for at eleverne kan få en masse medbestemmelse og god plads at arbejde på. Samtidig giver det mulighed for, at lære hinanden rigtig godt at kende og skabe et stærkt fællesskab.

Et nyt og veludstyret madhus

På Højer Efterskole har vi for nyligt fået lavet et spritnyt madhus. Her kommer madlinjen til at udfolde sin madlavning. Madhuset er udstyret som et typisk professionelt køkken. Alle får mulighed for at have hver deres station. Der er godt med plads og rigeligt madlavningsgrej.

På madlavningslinjen skal du ikke selv medbringe noget udstyr hjemmefra. Vores nye madhus har alt hvad vi skal bruge. Samtidig er vores underviser fortaler for, at bruge så lidt udstyr som muligt. Madlavning er et håndværksfag, så det er vigtigt, at vi lærer at bruge vores hænder. Når vi bruger så få maskiner og udstyr som muligt, så har vi maden mellem hænderne på en helt anden måde.

Som udgangspunkt, så skal du altså ikke have dit eget udstyr med hjemmefra. Vores madhus har alt hvad vi skal bruge. Med en skræller, kniv og et skærebræt kommer vi rigtig langt.

Hvor meget fylder madlavning?

Vi har madlavning to gange om ugen. Vi har tre timer hver gang, så du vil i alt have madlavning seks timer om ugen. I madlavning er det rart med de lidt længere lektioner, så vi kan nå at komme omkring det hele. Forberedelse, madlavning og rengøring kan være svært at nå på bare 1,5 time.

Udover dette, så har vi linjefagsdage og linjefagsuger, hvor vi kan gå mere i dybden med faget. I linjefagsugen giver det os også mulighed for at tage ud og opleve noget. Dette kunne f.eks. være en tur i naturen, hvor vi kan finde råvarer, som vi kan bruge i køkkenet.

En svampetur eller bærplukning kan f.eks. være relevant. Vi kan også finde på at besøge Arla eller det lokale slagteri.

Om undervisningen

Madlavning er et meget bredt fag, som dækker over mange ting. Vi vil på madlavningslinjen kommer omkring så meget af faget som muligt. Men det vigtigste vil vi gøre, er at udvikle kærlighed for at lave mad. De fleste oplever, når de kommer i gang, at der er en stor glæde i at skabe sit eget måltid. Der er også en stor glæde ved at lave mad for andre.

Vi vil samtidig skubbe dine grænser og udvide din horisont, så meget som muligt. Vi kommer til at lave mad i mange forskellige genrer. På den måde kan du smage og lave en masse forskelligt. Derefter kan du stille og roligt udvikle nogle præferencer, som du kan tage med dig videre i livet.

Vi vil også arbejde meget med flytte-hjemmefra mad. Dette betyder at vi lærer hvordan man laver pizza, nudler og andre nemme, lækre ting. Dette er en god forberedelse til dit videre liv, så du ikke skal leve af frysepizza, når du en dag flytter hjemmefra.

På madlavningslinjen kommer vi altså omkring mange forskellige genrer. Vi skal både bage og besøge mange forskellige køkkener, som f.eks. fransk, indisk, dansk, italiensk osv.

  • Gøre brug af naturen

På madlavningslinjen vil vi gøre meget ud af, at bruge naturen og marsken omkring os. På den måde kan vi lave så meget “fra jord til bord” som muligt. Vi vil også dyrke egne råvarer, som kan gå i arv fra hold til hold.

Dette er et led i, at vi også skal snakke økologi. Økologi og god brug af råvarer, er en stor del af det køkken, som vi gerne vil skabe. Vi forsøger i takt med dette, at bruger sæsonens grøntsager, så vidt som muligt.

  • Teori og hygiejne

Eftersom madlavning er et håndværksfag, så vil der ikke være et kæmpe fokus på teori. men der vil være noget. Først og fremmest skal vi arbejde lidt med hygiejne på et basalt niveau. Det er en stor del af, at arbejde i et køkken. Det er også godt at vide hvorfor hygiejne og rengøring er så vigtigt.

Vi vil også arbejde med andet teori, som f.eks. de 5 grundsmage. Viden om de 5 grundsmage vil give dig mulighed for, at hæve din madlavning til et højere niveau. I forlængelse af dette vil vi arbejde med smagskombinationer.

Vi skal også arbejde med forskellige tilberedningsmetoder og teknikker. Det er f.eks. vigtigt at vide, hvordan man bruger en kniv. Forskellige indstillinger på en ovn vil også give forskelligt resultat. Sådan nogle teoretiske vil være en del af undervisningen. Men madlavning er på ingen måde tungt teoretisk, da det er et praktisk fag.

Hvem underviser madlinjen?

Underviseren på madlinjen hedder Celine. Hun er for nyligt blevet ansat til at varetage madlavningsholdet i vores nye madhus. Celine har altid haft madlavning som en stor hobby og interesse. Sidenhen er det blevet til en levevej.

Celine har læst både mad og formidling samt medievidenskab. Hun har også taget grundforløb, samt 1. og 2. hovedforløb på kokkeskole. Mange chancer og muligheder i livet har drevet hende den ufaglærte vej. Celine driver også en madblog, som i helt sikkert må få lov at følge, hvis i spørger pænt.

Målet med madlinjen er, at videregive glæden ved at lave mad. Denne glæde kan eleverne tage med sig videre i resten af livet. Celine har selv gået på højskolen og bliver dermed tiltrukket af det stærke fællesskab, som man særligt oplever på efterskoler. Her er Højer Efterskoles “We are family” særligt tiltrækkende.

Det kan være svært at udpege et yndlings køkken at befinde sig i. Men med indiske rødder er Celine særligt glad for det indiske køkken. Det franske og danske ligger også ret højt oppe på skalaen. Men glæden ved mad kommer også ved at begive sig ud i mange forskellige ting, så det skal vi bestemt også på madlinjen.