Dans/rytme

Hvem kan deltage?

  • Niveauet på danselinjen

I dansens verden kan alle være med. Nogen har mere erfaring end andre, men lysten til at danse og lære, er det vigtigste. Uanset dit nuværende niveau, så kan du sagtens være med på vores danselinje. Du kan altså komme som totalt nybegynder eller ret rutineret danser.

På vores danselinje får vi typisk elever med vidt forskellige baggrunde. Nogen har danset det meste af deres liv, andre er først lige begyndt. Nogen har måske kort prøvet kræfter med dansen i 3. klasse, og har nu fået lysten til virkelig at prøve det af.

Denne sammensætning af elever fra forskellige niveauer, resulterer i et stærkt læringsfællesskab. Vi arbejder ud fra den enkelte elevs standpunkt, og løfter derefter hinanden i flok.

På Højer Efterskole får du altså muligheden for at prøve kræfter med dansen, uanset dit niveau. Vi starter altid et nyt hold op med en grundtræning. Her bliver du præsenteret for nogle af dansens grundtrin og teknikker. Herefter bygger vi videre på grundtræningen, ved at introducere dig for forskellige dansegenrer.

  • Grundtræning

I starten af året skal alle elever på danselinjen gennem en grundtræning. Dette gør vi for, at alle elever får en god og solid base, før vi kaster os ud i kendte eller ukendte genre. I grundtræningen bliver du gjort bekendt med forskellige grundtrin og teknikker, som er gennemgående i dansens verden.

Under grundtræningen vil vi have et fokus på stabilitet og styrke. Du behøver hverken have stabilitet eller styrke når du kommer, da dette er en del af undervisningen. Vi har dette som en af vores fokuspunkter, da stabilitet og styrke er med til at forebygge og undgå skader.

Om undervisningen

  • Hvilke genrer berører vi på danselinjen?

Dans er en kunstform, som går ud på at skabe et udtryk. Udtrykket kan påvirkes af elementer som f.eks. påklædning, lyd, lys, scene og dansetrin. Disse elementer danner tilsammen den genre vi befinder os i. Dans er ligesom kampsport en arena med et hav af forskellige genrer og stilarter. Mange dansere vil finde sig mere bekvemt med specifikke genrer end andre, men det er vigtigt at være bekendt med dem alle. På den måde kan du inddrage træk og karakterer på kryds og tværs af genrer.

På vores danselinje vil vi gennem året komme omkring mange forskellige dansegenrer. Men først og fremmest vil der være fokus på grundtræningen. Når vi i fællesskab har fået skabt en styrke og kapacitet til at danse for fuld skrue, vil vi bevæge os mod de forskellige genrer.

Vi vil blandt andet komme i kontakt med grundgymnastikken og tilhørende redskaber. Grundgymnastikken er en stærk base for dansen, og de tilhørende redskaber kan bruges som rekvisitter til at styrke det udtryk, vi gerne vil skabe.

Samtidig vil vi prøve kræfter med genre som f.eks. ballet, moderne, house, hip-hop og evt. girly og dancehall. Vi har ikke noget poledance hold på skolen, men hvis du har lyst til at prøve kræfter med dette, så har vi to polestænger på den ene af vores pigegange.

Vores undervisere er altid åbne for og interesserede i at afprøve forskellige genrer. Derfor drager vi gerne inspiration fra vores elever. Hvis eleverne fra det pågældende dansehold har en genre de gerne vil prøve, så er underviserne meget åbne overfor muligheder for dette.

  • Mere end bare dans

I forbindelse med de mange genrer vi stifter bekendtskab med i løbet af året, vil vi også opnå et bredt repertoire i musik. Vi danser mange forskellige stilarter, så vi ikke bliver træt af det samme. Men vi gør det også for at vise, hvor underbyggende musik kan være, for det udtryk vi gerne vil skabe.

Vi vil også bruge både film og videoer i vores undervisning. Dette kan bruges til at introducere forskellige genrer, søge inspiration eller i forbindelse med en opgave. Filmverdenen er et godt redskab til at analysere professionelle dansere og hold. Gennem analyse af professionelle dansere og hold, vil din forståelse for dansens verden øges.

At se og imitere er en af vores centrale læringsmetoder. Denne gør sig særligt gældende i dans, og vil være en metode, som vi gør flittigt brug af i undervisningen.

  • Hvem underviser holdet?

Overordnet set, vil i som som linjefagshold modtage undervisning fra linjefagslæreren Camilla Damsgaard. Camilla og hendes vej ind i dansens univers kan i læse mere om længere nede på siden.

Nogle gange vil der komme skævvridning i dette. I disse tilfælde, vil i komme til agere undervisere for både hinanden og jeres lærer. Det kan f.eks. være i forbindelse med selvlavede styrkeforløb, korte sekvenser/danse og meget mere.

På den måde modtager i ikke kun undervisning som passive deltagere, men i vil samtidig blive rustet til at kunne kreere selv og varetage viderelevering af det i lærer.

På danselinjen vil der også blive gjort brug af gæsteinstruktører. Her vil danselinjen få mulighed for at indtage læring på skolen i kendte omgivelser, men med undervisning fra andre lærere end jeres faste. Dette er med til at udvide jeres dansehorisont, samt se andre bevægelsesformer og mønstre.

  • Danselokalet

Dans er en af de ting, som ikke er så afhængig af lokation. Uanset hvor vi er, så kan vi danse. Dog er det rart at have et lokale, som er udgangspunktet for vores læring og udfoldelse.

På Højer Efterskole danser vi i skolens hal samt kampsportslokalet (dojoen). Begge steder er det muligt at have dans og rytme. Disse lokaler bliver dog ofte brugt af linjefagene kampsport og spring, så skolen har en aftale med nabohallen. Det er derfor oftest i denne nabohal, hvor dansen vil foregå.

I denne nabohal er der god plads til at vi kan udfolde os. Der er endda for nyligt blevet sat spejle op.

Den store drøm fra skolens side er, at der i løbet af de kommende år vil blive mulighed for at bygge ud. I denne udbygning skal skolen have sin egen spejlsal/dansesal. Der er endnu ingen fastlagt aftale på plads, men drømmene er store.

Opvisninger

En stor del af sport og kunst er opvisninger. Vi vil gerne vise andre og os selv, hvad vi har lært. Det vil vi også rigtig gerne på danselinjen. Derfor skal vi i løbet af året lave flere opvisninger. Som skole tager vi ud med vores gymnastikopvisning cirka 15-25 gange i løbet af opvisningssæsonen. 

Til disse fællesopvisninger vil dele af vores danseserier blive brugt. Disse serier er lavet gennem dans/rytme timerne. Derfor skal i som del af linjefaget forvente, at stå alene som linje på gulvet til tider. Det er super sjovt at opvise som linje og giver en fed fællesskabsfølelse. Det kan i roligt glæde jer til.

Nogen elever får så meget smag for at opvise, at de bare slet ikke kan få nok. Hvis der er interesse for det, så kan individuelle opvisninger sagtens komme på tale. Efterskoleelever elsker at se hinanden opvise hvad de kan, så det gør vi så meget som muligt.

Hvis det ønskes fra det gældende linjefag, så kan det også komme på tale, at tage ud med små optrædener eller mulighed for at lære af andre i løbet af skoleåret.

  • Transport i forbindelse med opvisninger og ude-undervisning

I løbet af skoleåret vil der være mange ture til og fra skolen i forbindelse med undervisning og opvisninger. Generelt vil transporten frem og tilbage mellem destinationer foregå med bus. I enkelte tilfælde kan anden form for transport forekomme.

Hvis turene og transporten er arrangeret og planlagt af skolen, så vil skolen stå for bestilling og betaling deraf.

Hvis du er i tvivl omkring noget angående transport, så kan du altid kontakte os. Vi er altid klar til at afklare eventuelle spørgsmål og forvirring.

  • Linjefagsugen

Linjefagsugen er en af højdepunkterne på et efterskoleår. Det er noget vi alle glæder os til og gør rigtig meget ud af. Linjefagsugen er en uge, hvor man virkelig kan få lov, at fordybe sig i sit linjefag.

På dans/rytme linjen vil der i linjefagsugen blive lagt op til en tur ud af huset. Hvis det er muligt vil vi gerne tage ud og besøger andre skoler, studier eller steder, som giver og modtager undervisning indenfor dans/rytme.

Linjefagsugen er altså en uge, som byder på nye oplevelser. F.eks. vil turene ud af huset byde på overnatninger i nye og anderledes omgivelser. Samtidigt kan du i denne uge blive præsenteret for nye stilarter og genrer fra både egne og ukendte lærere.

På danselinjen kan vi rigtig godt lide, at lade vores elever stå for dele af undervisningen. Det er en rigtig god måde for vores elever at lære på. Hvis du kan videreformidle hvad du har lært, så er det et rigtig godt tegn på, at du har forstået det. Derfor kan denne uge for danselinjen også byde på udfordringer om, at i som linjefag skal give undervisning fra jer eller lave en optræden.

Påklædning

  • Påklædning under træning

Der er som sådan ingen krav til påklædningen på dans/rytme linjen. Det er blot vigtigt, at du har noget tøj, som er behageligt at bevæge sig i. Det skal selvfølgelig være passende påklædning samt sportstøj. Herunder ser vi gerne, at du bruger sports-bh, hvis du er pige på danselinjen.

Eftersom påklædning er en del af udtrykket når vi danser, så vil denne påklædning også variere, alt efter hvilken genre vi arbejder med. I nogle tilfælde vil tætsiddende tøj være at foretrække, f.eks. ved balletten. I andre tilfælde vil mere løst og baggy tøj være at foretrække, f.eks. ved hip-hop og house.

Fodtøj

I forhold til fodtøj, så træner og danser vi generelt på bare tæer. Dette er smart, da det kan gøres gennem alle genre. Der vil være tidspunkter, hvor det kan være en fordel at iføre sig bestemte sko. Det kan f.eks. være en fordel at have balletsko, når der skal danses ballet. Til genrerne indenfor street, vil de fleste f.eks. også foretrække at danse i indendørssko. Men her kan du også nøjes med at danse i bare tæer.

Det er altså helt op til den enkelte elev, hvad de vælger angående fodtøj. Vi lægger blot mulighederne ud for vores elever, og så må de selv tage stilling til hvad de gerne vil. Der er derfor intet krav, om at der skal investeres i dansesko inden skoleårets start.

Du kan med fordel vælge at danse i bare tæer som udgangspunkt. Derefter kan du løbende investere i dansesko, hvis du har lyst, alt efter hvilken genrer vi arbejder med.

Påklædning til opvisninger

I dansens verden er en stor del af vores optrædener udtrykket. Udtrykket er det samlede helhedsbillede man får af optrædenen. Udtrykket skabes af en blanding af f.eks. tøj, hår, make-up, musik og gestik. Dette udtryk skal gøre oplevelsen mere sammenhængende og forstående for seeren. Du ville f.eks. nok kigge lidt underligt, hvis du så en hiphop optræden, hvor danserne var iført ballettøj.

En stor del af dette udtryk er altså vores påklædning. Det gør sig gældende for dans såvel som gymnastikopvisninger. Også derfor, har vi ens gymnastikdragter, hvilke kan variere fra serie til serie. På dans/rytme linjen vil vi derfor også gøre noget ud af vores udtryk, hvis vi skal optræde selv.

Hvem underviser holdet?

Camilla som er den nuværende underviser på dans/rytmelinjen, har dyrket gymnastik siden, at hun var helt lille. Det startede ud med spring- og rytmegymnastik, men tog senere en mere fokuseret retning mod rytmegymnastikken. Der har ikke været meget pause med gymnastikken, da det er noget, som hun virkelig brænder for.

Senere i livet er gymnastikken blevet spædet til med dans og begge genre har fyldt meget siden. Derudover har Camilla haft et år på en fynsk gymnastiskefterskole og et halvt år på gymnastikhøjskolen i Ollerup. Det var under efterskoleopholdet, at den helt store danselyst kom frem. Siden har dans og rytme været et stort omdrejningspunkt i hendes liv.  Oven i dette har hun en bachelor i idræt og sundhed på Syddansk Universitet. Her har bevægelseslære og udforskning været i fokus.

Senest har Camilla gennemført en 1-årig danseuddannelse, hvor hun selv er blevet undervist, men også har rykket på sine undervisningskompetencer. Men vigtigst af alt, så har hun en stor passion og lyst til at videregive danseglæden og lære fra sig.

I snart 10 år har Camilla været holdleder på forskellige danse- og rytmehold. Holdene har bestået af forskelligesgrupper, men senest har hun undervist aldersgruppen 7. – 10. klasse som et mixhold. Dette er nogenlunde samme aldersgruppe, som hun nu underviser hos os på Højer Efterskole