Efterskoleliv for unge

Et efterskoleår er noget mange unge ser frem til. Det er et år fyldt med sjov, hygge og en masse personlig udvikling. Udover dette, så er efterskoler som regel struktureret omkring forskellige linjer og valgfag, hvilket betyder at man på en efterskole er omringet af ens interesser.

Et efterskoleår er også en stor omvæltning for de unge. Pludselig skal man ikke længere bo hos mor og far, men bevæge sig ud i verden og skal i større grad stå på egen fod. Heldigvis er efterskolelærere meget engagerede i deres arbejde. Faktisk har de fleste efterskolelærere valgt arbejdet netop fordi, at de elsker at arbejde med unge mennesker. Så helt på egen fod står man overhovedet ikke. Udover efterskolelærerne, så er man på efterskole også omringet af andre ligesindede unge mennesker. Disse relationer på kryds og tværs skaber det fantastiske fællesskab som er et kendetegn for efterskolelivet.

Inden de unge skal på efterskole er hovedet fyldt med en masse forskellige spørgsmål og tanker. Hvem skal jeg mon bo på værelse med? Hvor mange er der på mit linjefag? Hvad nu hvis jeg får hjemve?

På denne side vil vi skrive lidt forskellige informationer om efterskolelivet. På den måde kan vi måske afklare nogle af de spørgsmål du har i hovedet. Hvis du brænder inde med noget du gerne vil have svar på, som du ikke får her, så må du altid ringe til os.

Fordelingen af drenge og piger

På Højer Efterskole har vi typisk en rimelig lige fordeling af drenge og piger. Fordelingen hælder skiftevis lidt til den ene eller anden side år efter år. Men som regel er det rimelig 50/50. Fordelingen af drenge og piger på vores linjefag svinger lidt mere. Du kan læse mere om vores linjefag ved at klikke ind på dem i toppen af hjemmesiden.

På skolen bor drenge og piger ikke på samme gang. Det har vi valgt dels fordi at vi ikke ønsker at vores elever har sex på skolen, men også af hensyn til værelseskammeraten. Piger og drenge må derimod besøge hinanden, når der er besøgsaften. Nogle år er det alle hverdage og andre år er det et par gange i ugen. Det varierer fra årgang til årgang.

Vi har valgt at gøre det således for at fremme det store fællesskab på skolen. Kærestepar har en tendens til at søge ind på værelset for sig selv, hvilket er en skam. Det er også vigtigt for os at alle vores elever har en tryg base på deres værelse, hvor de altid kan søge ind. Det kan derfor være lidt træls, hvis din roomie hele tiden booker værelset med sin kæreste.

Når drenge og pige gange er adskilt ser vi meget tydeligt, at det fremmer det store fællesskab. Vi har en masse hyggelige fællesarealer vores elever kan hænge ud i, hvor de typisk vil flokkes til. Samtidig har vi rig mulighed for fællesaktiviteter i f.eks. gymnastiksalen, dojoen og andre lignende lokaler der lægger op til leg.

Spisesalen

En af de store fællesaktiviteter vi har på skolen er vores daglige måltider. Her går vi meget op i at skabe en god og hyggelig atmosfære. De daglige måltider er altid en god mulighed for at få hygget og snakket med dem du sidder til bords med.

Når vi mødes i spisesalen går vi derfor meget op i, at vi alle bidrager til den god kultur om at dele et måltid. Derfor har vi af hygiejniske årsager en række regler i spisesalen. Dem skal du nok høre mere om når du kommer, men herunder vil vi fortælle lidt om dem.

Langt hår skal altid være sat op i spisesalen. Du er i kategorien ‘langt hår’, hvis dit hår går til omkring skulderen. Hvordan du sætter dit hår er helt op til dig selv, men det kan derfor være en god ide at have en elastik med dig. Normalvis blander vi os ikke i hvordan og hvornår du sætter dit hår, men i spisesalen er opsat hår en del af god hygiejne.

Udover dette, så skal man altid have fodtøj på i spisesalen. Dette bidrager igen til den gode hygiejne. Samtidig kan der være glasskår og andre ting på gulvet, som du ikke har lyst til at træde op i foden. Overtøj, tørklæder, hatte eller kasketter er også no-go mens vi spiser.

I tråd med den god madkultur, så spiser vi også med både kniv og gaffel til måltiderne. Til denne regel er der selvfølgelig undtagelser, som f.eks. når vi spiser suppe, frugt, kyllingelår, burgere, kage, boller osv. Dette bidrager til den gode bordskik, som vi gerne vil have. Engang imellem kan der bruges spisepinde, hvis det giver mening for retten. Her vil det være valgfrit om du bruger kniv og gaffel eller spisepinde.

Musical

Hvert år laver vi på skolen en musical. Skabelsen af en musical er fantastisk for fællesskabet og noget som vores elever ser meget frem til. Musicalen er med til at give os alle en fælles oplevelse, hvor alle har været med til at skabe en succes.

Musicalen er både skrevet af og instrueret af skolens dramalærer Martin. Ofte udvælges en elev til at fungere som medinstruktør og sufflør. Vi har lavet mange forskellige musicals på skolen som f.eks. “Midt om natten”, “Terkel i knibe”, “Martha” og “Alt på et bræt”, som er baseret på film. Derudover har vi lavet musicals baseret på podcasts eller andre gode historier som f.eks. “Den nye stil” og en satirisk komedie om Christian IV.

Alle vores elever skal være med til musicalen. Heldigvis er der mange opgaver og roller som skal udfyldes. Nogle elever vil være skuespillere, andre i bandet og nogen vil gerne danse. Men udover rollerne på scenen, så er der mange andre roller bag scenen. Vi skal f.eks. bruge lys- og lydteknikere, scene og kulissebygeri, reklame og social media-produktion samt nogen til at stå for sminke og kostumer. Der er altså rigeligt med opgaver til alle.

Langt de fleste af vores elever har ikke været med til musicals før. Det er derfor vigtigt at påpege, at ingen af “stillingerne” kræver noget erfaring. Men selv hvis du har erfaring, så skal du nok blive udfordret. Når vi skal fordele opgaverne, så udfylder man en seddel, hvor man prioriteret ønsker hvad man vil arbejde med. Derefter sørger vi får at man får et af sine ønsker opfyldt.

Musicalugen ligger i uge 6. Her går ugen med at få styr på lys- og lydteknik, dans, kostumer og sminke, reklame, social media og scenebyggeri. Det er også her skuespillerne og musikerne får styr på det sidste (musikere og skuespillere øver i weekenden op til uge 6). Musicalen fremføres torsdag og fredag i uge 6.

  • Skuespillerne

Der er absolut intet krav om at have erfaring med skuespil for at være skuespiller i musicalen. Tværtimod, så er langt de fleste helt nye til skuespil. Det vigtigste er blot at du har lysten og gå-på-modet til at være med. Du skal heller ikke være nervøs for at stå på scenen og glemme dine replikker. Vi øver det så meget, at det ikke sker og hvis det endelig skulle ske, så er vi gode til at dække for hinanden.

Skuespillerne er selv med til at bestemme deres rolle. Man byder selv ind på om man vil have en hovedrolle, en mellemstor rolle eller flere små roller. Som udgangspunkt giver vi eleverne den “størrelse” rolle, som de har ønsket. Dog der kan være mange der gerne vil have en hovedrolle, så der er ikke nødvendigvis hovedroller nok til alle.

Hvis man gerne vil være skuespiller, så melder man sig til drama-valgfag i valgfagsperioden inden musicalen. Her vil vi øve hver uge i de to lektioner. I drama-valgfag vil vi både øve replikker og lave rollearbejde, så i bliver skarpere til at fremføre den/de roller i har. Vi øver det så mange gange, at det sidder på rygraden. Når vi når musicalugen og weekenden i uge 6, så øver vi intenst på de sidste numre og finpudser det sidste samt øver med sangrollerne.

  • Bandet

I bandet er det bestemt heller ikke nødvendigt at have erfaring med musik. Det vigtigste er, at du har lyst og gå-på-mod til at spille musik. Hvis du har erfaring med musik, så skal du dog nok blive udfordret.

Der er mange forskellige instrumenter i et band, som skal fyldes ud. Vi forsøger så vidt muligt at dele instrumenterne ud så alle bliver tilfredse. De kan f.eks. deles ud efter hvem der gerne vil hvad og hvor lette de er at gå til. Vi skal også bruge nogen til at synge, så der er både mulighed for at spille på instrument og være med som korsanger.

Hvis man vil være med i bandet, så melder man sig til musikvalgfag i valgfagsperioden inden musicalen. Her vil vi øve de forskellige numre, så vi er klar til at øve med sangrollerne. I musicalugen/weekenden øver vi intensivt på de sidste numre og får finpudset det sidste. Det er også her vi øver med sangrollerne.

  • Danserne

Danserne sætter bevægelse og koreografi på de forskellige numre i musicalen. Dans er noget alle kan være med til. Uanset om du er rutineret danser eller aldrig har prøvet det før. Langt de fleste har ingen eller minimal erfaring med dans inden musicalen. Hvis du har erfaring, så skal du nok stadig blive udfordret. Hvis du ikke har, så får du det super sjovt alligevel og lærer en masse nyt.

Alle kan altså være med til dans hvis blot de har lysten til det. Hvis du gerne vil danse til musicalen, så kan du med fordel melde dig på dans som valgfag inden musicalen. Her vil du få en rigtig god og solid base inden for dans, som du kan gøre brug af under musicalen.

Danserne øver i musicalugen, som ligger i uge 6. Her får de sat dans og bevægelse til de forskellige numre i musicalen.

Din familielærer

På Højer Efterskole får eleverne tilknyttet en familielærer, der fungerer som kontaktlærer. Det er en lærer som har ekstra omsorg for dig og sørger for kontakten til dine forældre. Familielæreren hjælper dig gennem hele efterskoleopholdet, som en ekstra god voksenven.

Det er vigtigt at du bruger din familielærer, og snakker med ham/hende om de eventuelle udfordringer du har. Familielærere er rigtig gode at snakke med og vil med tiden lære dig godt at kende. Man kan ikke skifte familielærer i løbet af året. Familielærerne har arbejdet fordi de elsker at arbejde med unge mennesker og vil dem det bedste, så derfor vil der formodentlig heller ikke være behov for det.

Hvis du får brug for at snakke en aften eller weekend hvor din familielærer ikke er der, må du selvfølgelig gerne gå til en af de andre voksne. Denne lærer vil måske tage kontakt til din familielærer, så han/hun kan følge op på problemet, da din familielærer kender dig bedst.

Din familielærer kan godt holde på en hemmelighed, hvis det er vigtigt for dig at det ikke kommer videre. Du skal dog være klar over, at alle lærere har skærpet underretningspligt. Derfor kan der være noget, som lærerne af lovmæssige årsager er nødt til at indberette.

Må man forlade skolens område?

I din fritid må du gerne forlade skolens område, så længe det er noteret hos personalet. Det kan f.eks. være i pauser eller i din egentid. Du skal blot huske at skrive dig i udgangsbogen, så lærerne ved hvor du er. I hverdagene må man normalt ikke cykle til Tønder eller over grænsen. I weekenderne kan man ofte lave en aftale med weekendlæreren om, hvornår man må tage til Tønder eller Tyskland.

Vi har en fantastisk natur i Højer. Derfor er der gode muligheder for hyggelige gåture og stunder ude i naturen. Man kan f.eks. gå en tur ud til slusen eller ned til havnen. Mange elever går ofte i Brugsen, iskiosken, på pizzeria eller en tur rundt i byen.

I weekenderne kan eleverne finde på at tage ud til den lokale fiskesø, til Tønder eller ned over grænsen for at shoppe. Dette sker altid efter aftale med weekendlæreren.

Bliveweekender

Bliveweekender er weekender hvor eleverne skal blive på skolen. Disse er oftest i forbindelse med, at der er undervisning eller andre aktiviteter i weekenden. Det kan f.eks. være når vi har gymnastikopvisninger. Der er også bliveweekend i forbindelse med linjefagsweekend, efterskolernes dag, gamle elevers dag og når vi har musicalweekend (i musicalweekenden er det kun musikere og skuespillere der skal blive).

Hvis bliveweekenden er fyldt med en masse aktiviteter, så vil der selvfølgelig blive taget hensyn til, at i også har brug for at hygge jer og slappe af. Nogle gange vil der være mulighed for at komme hjem en enkelt dag i weekenden, hvis der er stort ønske om det. Det afhænger af hvor mange aktiviteter vi har i weekenden og hvornår de er placeret.

Mængden af bliveweekender svinger lidt fra år til år. I forhold til opvisningsweekender, så er det meste af marts og en del af april fyldt ud med bliveweekender. Vi friholder dog en enkelt weekend, så i har mulighed for at komme hjem og slappe af. Typisk vil der være 8-10 bliveweekender i løbet af et skoleår.

Hvis der har været en bliveweekend eller der er en på vej, så forlænger vi af og til weekenden op til eller efter bliveweekenden med 1-2 dage. På den måde har man mulighed for at komme hjem nogle flere dage og få en pause, hvis man har brug for det. I marts vil der dog kun være en forlænget weekend, da resten er fyldt op med opvisninger. Men i bliver kompenseret, så i også får mulighed for at puste lidt ud ovenpå en masse fede opvisninger, hvor i er blevet tømret endnu bedre sammen, end i var før.

Hvad sker der hvis jeg bliver syg?

Ved sygdom i hverdagene skal du melde dig på lærerværelset om morgenen. Her ser vi hvordan du har det, hvad du fejler og hvad du har brug for. Vi finder ud af om du skal bruge dagen i sengen eller om et par hovedpinepiller vil afhjælpe situationen lidt.

Hvis du bliver syg om natten, så skal du henvende dig til nattevagten. Det vil for det meste være forstanderen, som kan træffes på vagttelefonen. I weekenden vil der være en sovende nattevagt, som sover på skolens vagtværelse.

Hvis du skal bruge lægehjælp, så kan vi få dig til lægen i Højer. Er det udenfor åbningstid, så kan du komme til lægevagten. Hvis det ikke er akut, så skal du helst hjem til din egen læge ved lejlighed.

Skolens udeareal

På skolen har vi et lækkert udeareal med gode muligheder for at sidde og hygge sig. Vi har f.eks. bord-bænke sæt rundt omkring udenfor og hængekøjer der kan hænges op, hvis vejret er til det. Udover det, så har vi også en shelter man kan være i.

Man kan også tage et tæppe med udenfor og hygge sig sammen med kammeraterne. Man må ikke tage dyne og puder med ud. Det er derfor en god ide at medbringe et tæppe, som du kan tage med ud.

Normalvis må man ikke sove udenfor. En gang i mellem kan det aftales med weekendlæreren i weekenderne, når vejret er godt. Andre gange har vi i weekenderne lavet en teltlejr udenfor, hvor eleverne har sovet.

Onlineundervisning på HE

Vi håber ikke det bliver nødvendigt med mere onlineundervisning. Men skulle det ske, så er vi forberedt og får det bedste ud af det. Eventuel onlineundervisning vil komme til at foregå på Microsoft Teams.

Vi vil så vidt muligt forsøge at få undervisningen til at foregå som den gør, når vi er fysisk på skolen. Vi vil finder forskelligt interessant materiale, som vi kan gennemgå og diskutere i fællesskab eller i grupper.

Derudover vil vi også lave forskellige sociale onlineaktiviteter, så vi kan have nogle sjove og meningsfyldte stunder sammen, hvor der foregår andet end fag-faglige aktiviteter. Dette kunne f.eks. være quizzer, lege eller andre aktiviteter. På den måde kan vi få det bedste ud af at skulle være online.

Computer på skolen

Som udgangspunkt skal du selv have din egen pc/mac med på skolen. Det er rarest for dig, så du har alle dine skoleting på din egen computer. Hvis du mangler en pc i en periode, så har vi et begrænset antal låne pc’ere.

Hvis du låner en pc af skolen, så er den dit ansvar imens du har den. Hvis pc’en går i stykker, så skal du eller dine forældre erstatte den. Det kan derfor være en god ide at have en ulykkesforsikring, der erstatter de ting, som du skulle risikere at ødelægge.

Morgenrutinen

  • Morgenturen

Alle hverdage på skolen starter ud med en morgentur. Her skal alle elever være klar ude ved læreren der har morgenvagt mellem 7.25-7.35. Efter morgenturen spiser vi morgenmad inde i spisesalen. Morgenturen er til for at kvikke dig op, så vi kan hjælpe dig med at blive frisk og klar til en ny skoledag. Morgenturen er en del af skoledagen, og der vil derfor også blive ført fravær. Vi har normalt ikke morgentur i weekenderne.

Som udgangspunkt er det dit eget ansvar at komme op om morgenen. Det er et element af dannelsen på efterskolen og det at lære, at stå på egne ben. Hvis du har svært ved at komme op, så kan du måske lokke din roomie til at hjælpe dig. I særlige tilfælde kan det være at morgenvagten af og til kommer forbi dig om morgenen.

  • Morgensang

I hverdagene holder vi altid morgensang. Det gør vi fordi, at vi er en Grundtvigsk efterskole, hvor fortælling og sang har en særlig værdi. Gennem fortælling og sang bliver vi klogere på os selv, hinanden og vores fælles historie. Udover dette, så er fællessang med til at sammentømre personer, fællesskab og sammenhold. Musik og sang betyder noget helt særligt for mennesket, både når vi er glade eller kede af det. Det vil vi på skolen gerne holde fast i.

Til morgensangen er det vigtigt for os, at alle synger med. Alle kan synge. Enhver fugl synger med sit eget næb og når vi synger i fællesskab lægger man mærke til helheden, og ikke den enkelte. De fleste elever bliver faktisk rigtig glade for at synge sammen. Der er hvert år nogle særlige sange, som fortæller noget om lige netop det efterskoleår og det særlige fællesskab årgangen havde. Denne glæde ved sangen og sammenkoblingen mellem fællessang og fællesskab, er noget vi ser år efter år.

Til morgensang synger vi to sange og der gives beskeder indimellem, som vedrører skoledagen. Der gives også beskeder om aktuelle emner eller meddelelser fra elever eller elevråd.

Typisk synger vi sange fra Højskolesangbogen, men også fra DGI’s sangbog og andre relevante efterskolesange. De fleste sange er på dansk, men der er også en del på engelsk. Det hænder også, at vi synger på svensk, norsk eller tysk.

Vores elever kommer også gerne med sangforslag til morgensangen. Hvis det er en sang der er egnet til fællessang og pianisten kan spille den, så tager vi meget gerne imod forslag. Jo længere vi kommer hen på året, jo flere forslag plejer vi at få fra eleverne. Oftest finder årgangen nogle bestemte sange, der betyder noget helt særligt for netop det elevhold.

Gymnastikken

Gymnastikken er en stor del af oplevelsen af, at gå på Højer Efterskole. Gymnastikken er et stort omdrejningspunkt for efterskoleåret. Derudover er det en kæmpe fællesskaberbooster og noget vi gør sammen. Ingen af vores elever skal stå udenfor den kæmpe oplevelse det er, at være en del af gymnastikken på Højer Efterskole. Derfor skal alle elever deltage i fællesgymnastikken.

Det betyder også, at alle vores elever skal være med til gymnastikopvisningerne. Gymnastikken er et fælles projekt og en holdpræstation, så derfor har vi brug for alle. Der vil altid være noget du kan lave på dit niveau. Målet er blot, at du skal nå så langt som du kan i din udvikling gennem efterskoleåret.

Det er bestemt ikke et krav at have erfaring med gymnastik inden du kommer. Gymnastikholdet er for alle elever, uanset niveau. Gymnastikteamet vil kunne udfordre alle lige fra nybegyndere til meget øvede. Vi tager det hele trin for trin, og du behøver derfor ikke have nogen erfaring inden du kommer.

  • Hvad nu hvis jeg er skadet?

Når vi optager elever på Højer Efterskole får vi en masse vigtig information om eleven inden opstart. Her oplyser forældre og elever, hvis der er kendte fysiske skader, som kan give udfordringer ifht. gymnastikken. Jo bedre vi kender dig og dine udfordringer, jo bedre kan vi tilrettelægge dit efterskoleophold.

Hvis du har en kronisk fysisk skade eller et handicap som forhindrer dig i at kunne lave gymnastik, så kan det være nødvendigt at overveje om du vil få nok ud af et efterskoleophold i Højer, hvor gymnastikken er et stort samlingspunkt. Hvis du er i tvivl om dette, så tag endelig en snak med os. Sammen finder vi ud af det.

Hvis du skulle få en skade mens du er elev hos os, så hjælper vi dig med det praktiske. Nogle gange kan der f.eks. være brug for at komme forbi skadestuen. Langt de fleste gange klarer vi det dog med is og plaster, hvilket vi har rigeligt af på skolen.

Vi har samtidigt en skadesbehandler på efterskolen, og Mathias har mulighed for at hjælpe og rådgive dig hvis du får en skade. Han kan også hjælpe dig med at lave eventuelle øvelser, som du skal lave efter aftale med egen læge, fysioterapeut, kiropraktor eller sygehus.

Rygning

I Danmark er der indført en lov om ‘røgfri skoletid’, hvilket i praksis betyder, at der ikke må ryges på efterskolen i skoletiden. Det overordnede formål med rygeloven er, at sikre beskyttelse mod tobaksforurenet luft. Fra 2021 skal rygeloven også sikre, at børn og unge ikke ser rygning eller brug af andre tobaksprodukter i skoletiden. Rygeloven skulle gerne være med til at færre begynder at ryge, mange stopper eller reducerer deres forbrug – og flere får bedre sundhed og velvære.

På Højer Efterskole er rygning altså ikke tilladt. Dels på grund af lovgivningen, men også fordi vi går rigtig meget op i vores elevers sundhed. Hvis du gerne vil på efterskole men er afhængig af nikotin, så kontakt os endelig. Måske kan vi hjælpe dig med at blive røgfri, mens du er elev hos os.