• Et stærkt fællesskab

    Et stærkt fællesskab

  • Faglig udfordring

    Faglig udfordring

  • Gymnastik for alle

    Gymnastik for alle

  • Målrettet og hård træning

    Målrettet og hård træning

  • Japansk linjefag

    Japansk linjefag

Springlinjen

Er du vild med spring og fællesskab?

På Springlinjen bliver du en del af et helt unikt fællesskab, hvor alle kan være med.

Du skal have lysten til at arbejde med springgymnastik og din springteknik, styrketræning og kondition. Du vil blive udfordret fra det udgangspunkt, du kommer med. Vi kan udvikle dig i alt fra kolbøtte til strakt full-full.

Springgymnastik som linjefag

Til springtimerne hjælper vi hinanden med at blive bedre ved at heppe og bakke hinanden op. Der er en god og intensiv stemning til timerne, og der bliver arbejdet hårdt og koncentreret.

Med spring som linjefag får du springgymnastik, brugbar sparring og højt humør 6 timer i ugen. Vi har optimale springfaciliteter med gode redskaber, som alle kan se sig selv i. Derudover får du hjælpetrænerkurset fra DGI, samt muligheden for at være hjælpetræner på et lokalt foreningshold.

Spring er en del af Højer Efterskoles fælles gymnastikopvisninger, hvor vi har vores egen sekvens.
Skolen deltager i ca. 20 opvisninger i løbet af foråret, hvor vi viser publikum, hvad vi har sammensat i løbet af året.

Besøg hos gymnastikhøjskoler

I løbet af året besøger springlinjen flere gymnastikhøjskoler blandt andet Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Det er inspirerende at se og opleve en gymnastikhøjskole og blive motiveret af dygtige og erfarne gymnaster.

Gæsteinstruktører

Vi får løbende besøg af gæsteinstruktører, der enten holder foredrag, viser videoer eller afholder workshops. Det er ofte tidligere elever, der har drevet gymnastikken videre i livet. Det er en stor oplevelse og inspirerende at høre om.

Se også vores andre linjefag: KampsportJapanske-SportDans og Rytme


Undervisning