• Et stærkt fællesskab

    Et stærkt fællesskab

  • Faglig udfordring

    Faglig udfordring

  • Gymnastik for alle

    Gymnastik for alle

  • Målrettet og hård træning

    Målrettet og hård træning

  • Japansk linjefag

    Japansk linjefag

eSport

eSport på Højer efterskole - kom og bliv en sej gamer

Vi tager eSport seriøst. For vi ved, at for dig er det mere end ”bare” at spille computerspil.

Hvad spiller vi i eSport

Hvis du vil dyrke dit talent i League of Legends eller Counter Strike: Global Offensive og vil blive så god som dit talent kan drive dig, så er vores eSport linje på Højer efterskole, det rette for dig. Hos os kan du finde ud af om eSport skal være en hobby eller om du kan drive det til noget mere.

Hvad får du

Vi giver dig intens træning indenfor teori, teknik, strategi, samarbejde på hold og det vil udvikle dig som spiller. Du vil træffe hurtigere og bedre beslutninger, og sammen med dit hold kunne nå rigtig langt. Vi opretter hold med valg af roller, hvor teambuilding og kommunikation er vigtige ingredienser.

Fysisk træning

På skolen vægter vi bevægelse og en sund livsstil meget højt. Du er med på skolens fælles gymnastikhold, således du kan arbejde med din computer i en sund krop. Den fysiske træning vil styrke dine reflekser, udholdenhed og gøre at du længere vil kunne bevare overblikket i en hektisk kampsituation. Samtidig har vi fokus på kostpolitik på skolen så din kost er sund, alsidig og nærende. Du skal også være i god form for at kunne holde koncentrationen gennem eneSport LAN-turnering. Vi gør dig parat.

Gear til eSport

Velkommen i to nyindrettede lokaler med stærke gamer-PC’er, projektor og servere, gamerstole, det rigtige lys og hurtigt internet. Du kan vælge at tage din egen stationære computer med, men så skal den stå i eSport lokalet og ikke på værelset. Du må også gerne medbringe din egen bærbare computer, mus og headset.

Events

Du må påregne nogle blive-weekends, hvor vi skal deltage i forskellige eSport aktiviteter. Vi besøger i løbet af året ungdomsuddannelser, hvor du kan fortsætte med at dyrke eSport, imens du får en ungdomsuddannelse.

eSport på Højer Efterskole tager computerspil til det næste niveau.
eSport giver konkurrence, LAN-events og sociale kontakter.

Til forældrene

Hvorfor lade dit barn bruge tid på eSport på en efterskole? Fordi det er det, de synes er fedt. På Højer Efterskole er fællesskabet vigtigt, og vi skaber skolefællesskabet gennem gymnastikken. Vores elever oplever glæden ved at gøre noget sammen, at præstere som et hold, samtidig med at de udvikler sig som mennesker.

Så tænk på at et efterskolemiljø naturligt gør, at ikke al tid kan gå med at spille computer. Der er en masse andre pligter så som almindelig skoletimer og lektier som skal passes og ikke mindst det gode sociale fællesskab som uundgåeligt vokser sig stort i et efterskoleophold. Og så tilbyder vi som den eneste efterskole i landet e-sport sammen med obligatorisk gymnastik. 5 timers bevægelse om ugen! Så kan det godt være dit barn spiller meget, men til gengæld er han med i et stort fællesskab, og får styrket sin krop.

Undervisning