• Et stærkt fællesskab

    Et stærkt fællesskab

  • Faglig udfordring

    Faglig udfordring

  • Gymnastik for alle

    Gymnastik for alle

  • Målrettet og hård træning

    Målrettet og hård træning

  • Japansk linjefag

    Japansk linjefag

Linjefag

På Højer Efterskole vil vi, at vores elever rykker sig fagligt i løbet af skoleåret. Derfor vil vi tage udgangspunkt i dine faglige mål og fremtidsplaner. I undervisningen og i hverdagen vil vi i fællesskab arbejde mod, at du når dine målsætninger og løbende evaluere på, hvordan det går.

Vi tilbyder 5 spændende linjefag i løbet af skoleåret, hvor eleverne kommer til at blive udfordret og udvikle deres egenskaber indenfor de forskellige områder.

Spring

Linjefaget spring er for alle der ønsker at prøve kræfter med springgymnastik og udvikle deres nuværende evner. Vi vil i løbet af skoleåret arbejde med teknik, koordination og styrke. Der vil også være tid til et besøg på Gymnastikhøjskolen i Viborg samt gæsteinstruktører, der kommer med ny og spændende viden.

Kampsport

Kampsportslinjen tilbyder eleverne muligheden for at fordybe sig i karate og Ju-jutsu, men der vil også være mulighed for at stifte bekendskab til andre former for kampsport som f.eks. capoeira, kick-boksning og krav maga. Højer Efterskoles kampsportslinje er blandt landets bedste.

Japansk

Har du lyst til at bruge det næste år på at dykke ned i den japanske kultur? På Højer Efterskole har vi sammensat et uddannelsesforløb, hvor eleverne kommer til at snakke, skrive og lære, hvad den japanske kultur har at tilbyde. Vi arbejder også meget med det japansk sprog. Du kommer til at arbejde med skrift og talesprog - vi arbejder på at kunne gøre dig parat til en eventuel udveksling til Japan.

eSport

På Højer Efterskole tager vi eSport seriøst. Vi giver dig intens træning i League og Legens eller Counter Strike: Global Offensive, hvor vores kompetente lærer vil undervise i teori, teknik, strategi samt hvad det vil sige at samarbejde som hold for at opnå gode resultater. Der vil i løbet af året være forskellige events, hvor eleverne kommer til at være med i konkurrencer og aktiviteter sammen med andre unge, der deler fælles interesser.

Dans/Rytme

dans- og rytmelinjen hos Højer Efterskole bevæger vi os til masser af musik, og du får en fed og anderledes danse- og gymnastiktræning. Vi arbejder med tekniske færdigheder, kroppens bevægelser samt smidighed og styrke, så du får større kreativitet i dansen, og du bliver bedre til at performe.

Dans- rytmelinjen er både for dig med erfaring, men også dig uden, der bare gerne vil lære en masse dans og gymnastik. Fælles for alle på linjen er kærligheden til at danse og bevæge sig til musik. Der vil også være tid til et besøg på Gymnastikhøjskolen i Viborg samt gæsteinstruktører, der kommer med ny og spændende viden.