• Et stærkt fællesskab

    Et stærkt fællesskab

  • Faglig udfordring

    Faglig udfordring

  • Gymnastik for alle

    Gymnastik for alle

  • Målrettet og hård træning

    Målrettet og hård træning

  • Japansk linjefag

    Japansk linjefag

Højer Efterskole søger en lærer til pigegymnastik og dans/rytme linjen

Vi søger en lærer der brænder for gymnastikken og som sammen med skolens mandlige gymnastiklærer vil bidrage med nye ideer, masser af energi og glæde, og være med til at give vores elever en fantastisk gymnastik- og danseoplevelse.

I forbindelse med at vores lærer som har pigegymnastik og dans/rytme linjen har søgt nye udfordringer, ønsker vi at ansætte en lærer til pigegymnastik og linjefagsundervisning i dans/rytme.

Gymnastik er et fællesfag for alle elever. På Højer Efterskole går elevernes personlige udvikling og dygtiggørelse hånd i hånd med fagets fællesskabsskabende og dannelsesmæssige kvaliteter og muligheder. Mange af vores elever har ikke dyrket gymnastik før, hvorfor vi også har fokus på bredde- og grundgymnastik. Elevholdet laver 10-20 opvisninger, hvor alle elever er lige vigtige.

Vi forventer, at du er interesseret i at blive en dynamisk del af et engageret og dygtigt medarbejderteam – og at du har lyst til at arbejde med unge mennesker i et spændende efterskolemiljø. Vi forventer ligeledes at du i tæt samarbejde med skolens mandlige gymnastiklærer skal være ansvarlig for skolens gymnastikopvisning samt opvisningsprogram.

Øvrige fag vi godt kunne tænke os at få dækket er engelsk, dansk, støttetimer og valgfag, men det afhænger af dig!

Efterskolelærerjobbet er alsidigt, og du skal derfor være klar til såvel aften- som weekendvagter.

I forbindelse med ansøgningen vil vi gerne tilbyde et besøg med en rundvisning på skolen, som kan bookes ved henvendelse til skolens kontor på tlf. 74 78 21 40.

Tiltrædelse 1. august 2020. Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Nærmere oplysninger ved henvendelse til forstander Mads Hegaard Hansen, mobil 42283103 eller forstander@hoejerefterskole.dk.

Vi ønsker at modtage din ansøgning som PDF pr. mail til: kontor@hoejerefterskole.dk. Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 27. marts 2020 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes i begyndelsen af april.